Om kunstneren

Jette Hvid

Mit navn er Jette Hvid og jeg er uddannet Socialpædagog tilbage i 1986 og har bl.a. arbejdet som pædagog, højskolelærer og de sidste 14 år som alkoholbehandler.

Den 1. april 2024 tog jeg et bevidst valg og forlod arbejdsmarkedet,

for at kunne hengive mig mere til kunsten og min familie.

Jeg har malet siden 1995, hvor jeg underviste på Idrætshøjskolen i Ikast.

Derfra tog det fart og jeg tog på kurser og udviklede mig med årene i kunstfærdigheder.

Jeg er tilknyttet en kunstgruppe og er aktiv deltager på

Kunstskolen Sønderbygaard v. Christina Kjelsmark.

Jeg maler hjemme i mit eget atelier og nyder at høre mit musik fra min

gymnastiktid, som inspirerer til bevægelser i mit udtryk.

Der skal være harmoni og bevægelse i udtrykket og i farverne og i kompositionen. Jeg maler med store brede pensler, bruger vand til at få "løber" og gnider det væk og bygger maleriet op igen, så der både kommer transparenthed og dybde i maleriet.

Jeg maler i det abstrakte udtryk, hvor beskueren selv kan finde former og udtryk af

f.eks. damer, landskaber og blomster.


Jeg tager også i genbrugsbutikker og på markeder for at finde krukker og lamper m.m.

som jeg maler på og til slut giver det skibslak i flere lag, så det kan holde.


Jeg har flere længerevarende udstillinger om året og deltager også gerne i flere kunstudstillinger over weekender eller uger.


Jeg er at finde på Facebook og Instagram under navnet Jettehvid.dk


God fornøjelse ;-)

Kontakt

 
 
 
 
 


Kunstudstillinger

Dato og sted: 

TIDENS KUNST  i Aars d. 16.-18. februar 2024

EVENTYRLIG KUNST i Bogense 5.-7. april 2024 (stand 22)

GALLERI KUNST UNDEN RAMMER i Nibe i 4 mdr. fra ca. 1. maj til 1. sept. 2024. Adr.: Mellemgade 7b, 9240 Nibe

KUNSTFORENINGEN AFKØRSEL 58 Hedensted. 20.-22.sept. 2024. Adr.: Højvang, Nørremarksvej 6, Ørum, 8721 Daugård.

KUNSTMESSEN NUTIDSKUNST i Idum, Holstebro d. 5.-6. oktober 2024.